Platon og Aristoteles
i
Grækenland
![]() | ![]() | ![]() |
---|---|---|
![]() | ![]() | ![]() |
![]() | ![]() |
Dialektik og tragedie
hos
Platon og Aristoteles
​Platon og Aristoteles
i
Grækenland
19. maj - 26. maj 2025
​8 dages Filosofi-Rejse
til byen Nauplion på halvøen
Peloponnes i Grækenland
Pris 14.500,-​
Vi rejser til den smukke by Nauplion på den vidunderlige halvø Peloponnes i Grækenland,der som filosofiens vugge imponerer med storslået kulturhistorie og fantastik natur. Vi skal se oldtidsminderne i Mykene, det antikke teater i Epidauros og forbi Athen. På kurset dykker vi ned i Platons og Aristoteles' filosofi og forbinder det traditionen fra den antikke græske tragedie . Dertil nyder vi Grækenlands natur og det varme og solrige vejr.
Pris 14.500,-
I rejsen er inkluderet:
· Transport t/r (Fly fra Kbh til Athen)
- Transport t/r lufthavn til hotel
· Enkeltværelse på hotel med eget bad/toilet
· Morgenmad alle dage
· 16 timers seminarundervisning ved Martin Pasgaard-Westerman
· Tekstkompendium
· Udflugt til Athen, Mykene og Epidauros
· Bemærk: Frokost og aftensmad er ikke inkluderet i prisen.
Tilmelding:
Tilmelding sker efter ”først til mølle” princippet. Der er 20 pladser.
Tilmelding sker ved at skrive direkte til: martinpw@denkraum.dk
Tilmeldingen er gældende ved betaling af depositum på 2500,- kr.
Betaling af restbeløb rate 1 på 6000,- kr senest 1. februar 2026.
Betaling af restbeløb rate 2 på 6000,- kr senest 24. marts 2026.
Evt. afmelding kan ske med fuld tilbagebetaling fratrukket depositum på kr. 2500,- frem til 8 uger før kursusstart (24. marts 2026). Ved afmelding senere end 8 uger før kursusstart gives der ingen tilbagebetaling.
Hvis kurset ikke oprettes pga. for få deltagere refunderes det fulde beløb.
Betaling: overførsel til bankkonto: reg. 3409 kontonr 13671842 med angivelse af navn.
​​
​Praktisk om flyturen og hotellerne:​
information kommer senere​
Bagage inkluderet i flybilletten:
information kommer senere
​
Vi bor på følgende hotel:
information kommer senere​

Skeptisk humanisme hos Montaigne og Camus
Michel de Montaigne (1533-1592) var en fransk renæssancehumanist og filosof kendt for sine Essays udgivet i 3 bind (1580-1588). Albert Camus (1913-1960) var fransk eksistentialistisk forfatter og filosof særligt kendt for romanerne Den fremmede og Faldet, samt de filosofiske essays Sisyfosmyten og Oprøreren.
​
Forbindelsen mellem Montaigne og Camus findes både i deres litterære tilgang til filosofiske spørgsmål og i et fokus på en menneskekærlig humanisme, der formuleres som det umiddelbare svar på en ellers skeptisk indstilling overfor menneskets evner til at opnå sikker viden og til muligheden for at formulere en overordnet mening med livet og tilværelsen.
​
Både Senecas stoicisme, Epikurs materialisme og den antikke skepticisme spiller en afgørende rolle for Montaignes formulering af en skeptisk livsfilosofi i mødet med en kaotisk og usikker verden. Med devisen ”Que-sais-je” (”hvad-ved-jeg”) gør Montaigne op med middelalderens teologiske dogmer og bastante helhedstolkninger af verden og livet. I stedet lægges der vægt på det umiddelbart sansede og levede liv og menneskenes mangfoldige livsformer og normer.
​
Montaignes skeptiske humanisme afviser muligheden for et guddommeligt perspektiv og tager i stedet udgangspunkt i menneskets endelige og perspektiviske forståelse på sig selv, andre og verden. Der etableres hverken et systematisk verdensbillede eller et fuldstændigt tankesystem, da det individuelle netop ikke lader sig subsumere restløst under almene begreber. Det individuelle, endelige og tidsbegrænsede perspektiv dyrkes og udfoldes som en mangfoldighed af betragtninger over menneskets mange livsformer.
​
Det drejer sig om kunsten at leve livet uden at reducere denne kunst til dogmatiske opskrifter. Det drejer sig for Montaigne om ”omsorgen for sig selv”, om frihed og uafhængighed. Men omsorgen for sig selv indbefatter omsorgen for andre. Som Seneca udtrykker det ”den, der er sig selv en ven, er alle andres ven”. Humanismen består i en accept af mangfoldige livsformer og at leve med og for andre. At rejse er til dette formål for Montaigne den bedste skole i livet, for gennem rejsen lærer man, hvad de andre er og herigennem hvad man selv er.
​
Forbindelsen mellem Montaigne og Camus består ud over det skeptiske og det humanistiske element i en filosofisk overvejelse af døden som menneskets grundbetingelse. For Camus findes der kun ét eneste filosofisk spørgsmål: om livet er værd at leve? Montaigne udtrykker sig anderledes og siger: at filosofere er at lære at dø ”que philosopher c’est apprendre a mourir”. Camus afviser enhver form for dogmatisme og ophøjer den umiddelbare kærlige omsorg for den anden, som eneste mulige udvej af den ellers meningsløse tilværelse.
​
På filosofi-rejsen stiller vi skarpt på både Montaignes og Camus’ værker og tanker og går på opdagelse i den smukke universitetsby Montpellier. Universitetet i Montpellier, grundlagt i 1160, er blandt verdens ældste og havde stor indflydelse i renæssancen, hvor flere prominente digtere og filosoffer havde deres gang, bl.a. Rabelais, Petrarca, Erasmus, Nostradamus og senere Paul Valery. Montpelliers smukke arkitektur, rige kulturarv og fantastiske vejr indbyder til både fordybelse og inspiration.

Program
(Med forbehold for ændringer)
Mandag 19. maj
8.00 Vi mødes i Københavns lufthavn (mødested oplyses)
10.20 Afgang med Norwegian
12:50 Ankomst Montpellier
13.30 Med bus og sporvogn til hotellet og indkvartering
16.30 Fælles eftermiddag/aften – vi mødes i receptionen og går sammen til ?? (oplyses senere)
Tirsdag 20. maj
9.45 Vi mødes i receptionen og går sammen til undervisningslokalet
10.15 – 13.00 Seminar #1 (3t)
12-14 Frokost på egen hånd eller fælles
14.30 – 16.30 Byrundtur - Rundtur til fods i Montpellier by – Med guide, sprog: engelsk (mødested oplyses senere)
16.30 Eftermiddagen på egen hånd
19.00 Aftensmad på egen hånd eller fælles
Onsdag 21. maj
10.15 – 12.00 Seminar #2 (2t.)
12.00 – 14.00 Frokost på egen hånd eller fælles
14.15 – 16.00 Seminar #3 (2t)
16.15 Vi går sammen til Place de Peyrou og ser Arc de triomphe, Chateau d’eau og den antikke aquadukt Les Arceaux
19.30 Aftensmad på egen hånd eller fælles
Torsdag 22. maj
10.15 – 12.00 Seminar #4 (2t)
12 - 14 Frokost på egen hånd eller fælles
14.15 – 16.30 Seminar #5 (2,5t)
16.00 Eftermiddagen på egen hånd
19.30 Aftensmad på egen hånd eller fælles
Fredag 23. maj
10.15 – 12.00 Seminar #6 (2t)
12.00 – 14.00 Frokost på egen hånd eller fælles
14.15 – 16.30 Seminar #7 (2,5)
16.00 Eftermiddagen på egen hånd
19.30 Aftensmad på egen hånd eller fælles
Lørdag 24. maj
10.00 Heldagsudflugt til Nîmes, tog fra Gare Saint Roch (Mødested og afgangstidspunkt oplyses senere)
19.30 Aftensmad på egen hånd eller fælles
​
Søndag 25. maj
10.00 Formiddagen på egen hånd
15.00 Musee Fabre – med rundvisning
20.00 Afslutningsmiddag på restaurant (oplyses senere)
Mandag 26. maj
10.30 Afgang fra hotellet til Montpellier lufthavn
13.30 Afgang med fly fra Montpellier
15.20 Ankomst Københavns lufthavn