KANT OG FEUERBACH
MENNESKETS OG RELIGIONENS VÆSEN
mellem moral, fornuft og kærlighed
- En antropologisk-humanistisk religionskritik -

Kant  igangsatte med sin kritik af den menneskelige erkendelse en revolution i filosofien, der gjorde op med teologiens og religionens dogmer. For Kant indeholder religionen primært en moralsk indsigt, der er mulig at formulere rationelt. Religionen indeholder for Kant en ide om moralsk fuldkommenhed og en fuldstændig moralsk tilstand, der må opnås gennem oplysning. Troen på religionen må for Kant erstattes af en tro på fornuften, der kan realisere det godes princip.

Feuerbach levede det meste af sit liv i Bayern omkring Landshut, Erlangen, Bruckberg og Nürnberg tæt på Regensburg. Feuerbach vendte sig kritisk mod teologien og religionen og formulerede en materialistisk teori om mennesket ("mennesket er, hvad det spiser"). Han så religionen som udtryk for en psykologisk projektion af menneskets eget væsen - Guds kærlighed er i virkeligheden menneskets kærlighed forstørret op. Feuerbachs filosofi og religionskritik blev udgangspunkt for de demokratiske og revolutionære bevægelser i Europa i 1840'erne herunder Marx og Engels, mens hans humanistiske og optimistiske kærlighedsfilosofi var inspiration for bl.a. den tidlige Wagner og senere også Nietzsches filosofi. Feuerbachs teser om religionen som psykologisk projektion af menneskets eget væsen og af menneskelige ønsker har haft en enorm indflydelse og inspirerede bl.a. Freud i sin teori om den menneskelige psykologi og et utal af digtere.