KANT OG FEUERBACH
OM
MENNESKETS OG RELIGIONENS VÆSEN
I
REGENSBURG, TYSKLAND
23. AUGUST - 29. AUGUST 2027
ÅBEN FOR TILMELDING
- FÅ PLADSER -
![]() | ![]() | ![]() |
|---|---|---|
![]() | ![]() | ![]() |
KANT OG FEUERBACH
OM
MENNESKETS OG RELIGIONENS VÆSEN
mellem moral, fornuft og kærlighed
- En antropologisk-humanistisk religionskritik -
23. august - 29. august 2027
7 dages Filosofi-Rejse til Regensburg, Tyskland
Pris 15.300,-
Vi rejser til det skønne og charmerende Regensburg, der ligger smukt ved Donau i Bayern omkring 125 km nord for München. Regensburg blev grundlagt af romerne og er som en af Tysklands bedst bevarede byer på Unescos verdensarvsliste. 2000 års historie hvisker fra de hyggelige gader og pladser, den imponerende domkirke troner over byen og den gamle middelalderlige stenbro fra det 12. århundrede strækker sig henover Donau.
På rejsen fordyber vi os i de to tyske filosoffer Immanuel Kant (1724-1804) og Ludwig Feuerbach (1804-1872) og deres filosofiske analyser af menneskets og religionens væsen. Kant så religionen som udtryk for en moralsk idé, der kan indses af fornuften, mens Feuerbach så religionen som en psykologisk projektion af menneskets eget væsen.
Regensburg - med kælenavnet »Italiens nordligste by« -
danner stemningsfuld baggrund for en uge i filosofiens tegn.
Pris 15.300,-
I rejsen er inkluderet:
· Transport t/r (Fly fra Kbh til München)
· Enkeltværelse på hotel med eget bad/toilet
· Morgenmad alle dage
· 15 timers foredrag ved Martin Pasgaard-Westerman
· Tekstkompendium
· Byvandring med guide
· Sejltur på Donau til Kloster Weltenburg https://www.kloster-weltenburg.de/kloster-kirche/
Udflugt til Walhalla Donaustauf https://www.schloesser.bayern.de/deutsch/schloss/objekte/walhalla.htm
· Bemærk: Frokost og aftensmad er ikke inkluderet i prisen.
Tilmelding:
Tilmelding sker efter ”først til mølle” princippet.
Tilmelding sker ved at skrive direkte til: martinpw@denkraum.dk
Tilmeldingen er gældende ved betaling af depositum på 3000,- kr.
Betaling af restbeløb rate 1 på 6300,- kr senest 1. maj 2027.
Betaling af restbeløb rate 2 på 6000,- kr senest 28. juni 2027.
Evt. afmelding kan ske med fuld tilbagebetaling fratrukket depositum på kr. 3000,- frem til 8 uger før kursusstart (28. juni 2026). Ved afmelding senere end 8 uger før kursusstart gives der ingen tilbagebetaling.
Hvis rejsen ikke oprettes pga. for få deltagere refunderes det fulde beløb.
Betaling: overførsel til bankkonto: reg. 3409 kontonr 13671842 med angivelse af navn.
Praktisk om fly og hotel:
- Direkte fly København - München
Flytider oplyses senere
Vi bor på følgende hotel:
Altstadthotel der Patricier

KANT OG FEUERBACH
MENNESKETS OG RELIGIONENS VÆSEN
mellem moral, fornuft og kærlighed
- En antropologisk-humanistisk religionskritik -
Kant igangsatte med sin kritik af den menneskelige erkendelse en revolution i filosofien, der gjorde op med teologiens og religionens dogmer. For Kant indeholder religionen primært en moralsk indsigt, der er mulig at formulere rationelt. Religionen indeholder for Kant en ide om moralsk fuldkommenhed og en fuldstændig moralsk tilstand, der må opnås gennem oplysning. Troen på religionen må for Kant erstattes af en tro på fornuften, der kan realisere det godes princip.
Feuerbach levede det meste af sit liv i Bayern omkring Landshut, Erlangen, Bruckberg og Nürnberg tæt på Regensburg. Feuerbach vendte sig kritisk mod teologien og religionen og formulerede en materialistisk teori om mennesket ("mennesket er, hvad det spiser"). Han så religionen som udtryk for en psykologisk projektion af menneskets eget væsen - Guds kærlighed er i virkeligheden menneskets kærlighed forstørret op. Feuerbachs filosofi og religionskritik blev udgangspunkt for de demokratiske og revolutionære bevægelser i Europa i 1840'erne herunder Marx og Engels, mens hans humanistiske og optimistiske kærlighedsfilosofi var inspiration for bl.a. den tidlige Wagner og senere også Nietzsches filosofi. Feuerbachs teser om religionen som psykologisk projektion af menneskets eget væsen og af menneskelige ønsker har haft en enorm indflydelse og inspirerede bl.a. Freud i sin teori om den menneskelige psykologi og et utal af digtere.

Program
(under udarbejdelse)
Mandag 23. august
Tirsdag 24. august
Onsdag 25. august
Torsdag 26. august
Fredag 27. august
Lørdag 28. august
Søndag 29. august






