top of page
IMG_0033.jpg

DenkRaum Seminar 28. og 29. august 2025 kl 13.00-16.00

​

OM SANDHED OG LØGN

HOS

NIETZSCHE OG ARENDT

​​

​

Hvad er sandhed? Dette ældgamle filosofiske spørgsmål har beskæftiget filosofferne næsten lige så meget som det forhold, at mennesket er et dyr der taler usandt, lyver, bedrager og forstiller sig. Men hvor den førmoderne filosofi kunne finde ro i en tilsyneladende sikker metafysik eller sikker religion så udvides filosoffernes mistro i moderniteten overfor netop den tradition, metafysik og religion, der før gav sikker grund under fødderne. 

Nietzsche proklamerer, at vi moderne står i en hidtil ukendt og radikal situation: vi moderne har ikke sandheden og kan end ikke længere tro på dens mulighed. Nietzsche afslørede sandheden som en moralsk fordom, der ikke længere (for os moderne, efter Guds død) er livsbefordrende. I stedet formulerede han en radikal perspektivisme, hvor der kun findes fortolkninger, ingen "kendsgerninger." Arendt tager tråden op fra Nietzsches filosofiske kritik og modernitetsdiagnose, når hun knap 100 år senere analyserer begreber som fornuftssandheder, kendgerninger og løgnens både negative og positive rolle indenfor det politiske og i lyset af det 20. århundredes totalitarisme. Hvad er det særlige ved løgn i politik og hvordan instrumentaliseres løgnen i den politiske virkelighed? Nietzsches grandiose kulturdiagnose og filosofiske kritik får med andre ord konkret og nutidig betydning i Arendts politiske tænkning.

​

​På seminaret ser vi nærmere på Friedrich Nietzsche (1844-1900) og Hannah Arendt (1906-1975)  og deres filosofiske analyser af sandhed og løgn i både filosofisk og politisk perspektiv. 

DenkRaum Seminar

DenkRaum Seminar er korte 2 dages seminarkurser med 3x45 minutters undervisning og små pauser. 

Seminaret har et udvalgt filosofisk emne, tekst eller filosof som tema. Seminaret foregår som undervisning med dialog og diskussion og afholdes i hyggelige omgivelser.

​

Sted: Carl Blochs Alle 21, 2860 Søborg.

Pris: 625, - inkl. kaffe/te/frugt/kage.

Tilmelding: pr. mail til martinpw@denkraum.dk

Betaling: Bankoverførsel: reg. 5332 kontonr. 0000544738

mobilepay: 41193978

Kurset oprettes ved min. 5 deltagere og der er max. 10 pladser.

Black on white.png

DenkRaum Filosofi-Rejser

Carl Blochs Alle 21, 2860 Søborg, Danmark

Email: martinpw@denkraum.dk

Tel.: +45 41193978
CVR 37972797
Medlem af rejsegarantifonden, nr 3509

rgf logo_edited.png

Tilmeld nyhedsbrev

Få information om nye Filosofi-Rejser og arrangementer

Tak for tilmelding!

Følg os på Facebook

  • Facebook
bottom of page