top of page

NIETZSCHE OG HEIDEGGER 
I
FREIBURG 

»AT BLIVE DEN MAN ER«

download
Screenshot 2021-10-23 at 23.29.30
download
IMG_1011
IMG_1025
IMG_0993

- AT BLIVE DEN MAN ER -

Nietzsche og Heidegger

om at være til

i nihilismens og teknikkens tidsalder

​​

17. august - 23. august 2026

​7 dages Filosofi-Rejse til Freiburg, Tyskland

Pris 13.800,-​

​

Vi rejser til charmerende og idylliske Freiburg, der ligger malerisk ved Schwarzwald og tæt på vinområdet ved Kaiserstuhl og Rhinen. Vi går i Heideggers og Nietzsches fodspor og dykker ned i deres filosofi. Heidegger boede og underviste som professor i filosofi ved Freiburgs universitet og vi besøger også Basel som kun ligger en times kørsel væk, hvor Nietzsches underviste som professor. Den gamle middelalderby med dens imponerende domkirke, stemningsfulde gader og små rislende bække danner baggrund for en uge i filosofiens tegn.

Pris 13.800,-

I rejsen er inkluderet:

·       Transport t/r (Fly fra Kbh til Basel - Freiburg - Mulhause)

·       Enkeltværelse på hotel med eget bad/toilet

·       Morgenmad alle dage

·       14 timers seminarundervisning ved Martin Pasgaard-Westerman

·       Tekstkompendium

·       Byvandring

· Dagstur til Basel 

- Udflugt til Schauinsland med kabelbane

·       Bemærk: Frokost og aftensmad er ikke inkluderet i prisen.

Tilmelding:

Tilmelding sker efter ”først til mølle” princippet. 

Tilmelding sker ved at skrive direkte til: martinpw@denkraum.dk

Tilmeldingen er gældende ved betaling af depositum på 3000,- kr. 

Betaling af restbeløb rate 1 på 5800,- kr senest 1. maj 2026.

Betaling af restbeløb rate 2 på 5000,- kr senest 17. juni 2025.

Evt. afmelding kan ske med fuld tilbagebetaling fratrukket depositum på kr. 3000,- frem til 8 uger før kursusstart (17. juni 2026). Ved afmelding senere end 8 uger før kursusstart gives der ingen tilbagebetaling.

Hvis kurset ikke oprettes pga. for få deltagere refunderes det fulde beløb.

Betaling: overførsel til bankkonto: reg. 3409 kontonr 13671842 med angivelse af navn.

​​

​Praktisk om fly og hotel:​

- Direkte fly København - EuroAirport Basel-Mulhause-Freiburg

​​

Vi bor på følgende hotel:

- Stadhotel Freiburg - Kolping Hotels & Resorts

Karlstraße 7, 79104 Freiburg

https://www.hotel-freiburg.de

​​

download-2.jpg

NIETZSCHE OG HEIDEGGER
»AT BLIVE DEN MAN ER«

Friedrich Nietzsches (1844-1900) og Martin Heidegger (1889-1976) er to af de mest indflydelsesrige tænkere i det 20. århundrede.

Nietzsche undersøgte med psykologisk dybde det moderne menneskes eksistens med udgangspunkt i en historisk analyse af den vestlige metafysik. Diagnosen lyder, at "Gud er død", at de gamle værdier er opløste og at mennesket derfor står ansigt til ansigt med en nihilisme, hvor det gælder at "intet er sandt, alt er tilladt". Nietzsches diagnose markerer et historisk opbrud og efterlader det moderne menneske i en søgen efter orientering. Hvordan er det muligt at være til, når alt er illusion og fortolkning? Nietzsche vil, at mennesket omfavner usikkerheden og illusionerne og danner sig selv. 

Heideggers analyse af moderniteten er inspireret af Nietzsches. Gennem en fortolkning af den vestlige metafysiks historie blotlægges en særlig videnskabelig og teknisk rationalitet, der i følge Heidegger ikke længere er i stand til at stille spørgsmål om, hvad det egentlig vil sig at være - at noget er. Den tekniske rationalitet formår kun at beregne, måle og opstable kendsgerninger, der kan udnyttes og forbruges. Men menneskets væsen findes ikke primært i den tekniske rationalitets beregninger, men mere oprindeligt i en åbnende udlægning af værens tilsynekomst. Heidegger formulerer på denne måde i sin tidlige filosofi, hvordan mennesket kan eksistere egentligt og dermed finde ind til sit væsen som åbenende og modtagende. Problemet er, at mennesket som regel og i udgangspunktet ikke eksisterer egentlig, men i stedet lever uegentligt, sådan som »man« lever og dermed ikke er lydhør for sin egentlige væren. I sin sene filosofi omtaler Heidegger den filosofiske tænkning som det at lade være, en besindig og besindende tilgang. 

På kurset vil vi følge Nietzsches og Heideggers forsøg på at formulere en diagnose af menneskets moderne vilkår - nihilismens orienteringsløshed og den tekniske rationalitets herredømme - og hvorledes man som menneske under disse vilkår kan »blive den man er«

IMG_0993.jpg

Program
(Med forbehold for ændringer)

Mandag 17. august

????                Afgang København (flytider oplyses senere) 

????                Ankomst Freiburg (flytider oplyses senere) 

????                Indkvartering på hotellet   

????                Fælles velkomst og aftensmad Gasthaus Schwarzer                             Kater

 

Tirsdag 18. august

10.15 – 13.00  Seminar #1 (3t)

13-15               Frokost på egen hånd

15.00 – 17.00  Stadtführung - Rundtur til fods i Freiburg

                        gamle by – med turguide, (sprog engelsk)

19.30               Aftensmad på egen hånd eller fælles   

 

Onsdag 19. august

10.15 – 12.00  Seminar #2 (2t)

12 - 14             Frokost på egen hånd

14.15 – 16.00  Seminar # 3 (2t)

16.30               Udflugt til Schauinsland med kabelbane

19.30               Aftensmad på egen hånd eller fælles

 

Torsdag 20. august

10.15 – 12.00  Seminar #4 (2t)

12 - 13             Frokost på egen hånd

13.00               Udflugt til Basel / Med tog fra Freiburg Hbf

19.00               Aftensmad på egen hånd eller fælles i         

                        Freiburg eller Basel 

 

Fredag 21. august

10.15 – 13.00  Seminar # 5 (3t)

13 - 14             Frokost på egen hånd eller fælles

14.15 – 16.00  Seminar # 6 (2t)               

17.00               Hausbrauerei Feierling Biergarten 

19.30               Aftensmad på egen hånd eller fælles

 

                                     

Lørdag 22. august

10.15               Formiddagen på egen hånd - evt. marked ved         

                        Münsterplatz                             

13.00               Frokost på egen hånd eller fælles

14.30 – 18.00  Fælles udflugt til Schlossberg (til fods)

19.30               Afslutningsmiddag på Restaurant Oberkirch ved        

                        Münsterplatz

 

Søndag 23. august

????                  Hjemrejse (Flytider oplyses senere)

????                  Ankomst København (Flytider oplyses senere)

Black on white.png

DenkRaum Filosofi-Rejser

Carl Blochs Alle 21, 2860 Søborg, Danmark

Email: martinpw@denkraum.dk

Tel.: +45 41193978
CVR 37972797
Medlem af rejsegarantifonden, nr 3509

rgf logo_edited.png

Tilmeld nyhedsbrev

Få information om nye Filosofi-Rejser og arrangementer

Tak for tilmelding!

Følg os på Facebook

  • Facebook
bottom of page